Indlæg af RSR på Facebook (grp. "Venner af dansk akvakultur"), november 2016:

Det er godt at se en række positive ændringer i det seneste udkast til ny dambrugsbekendtgørelse (Dbkg), men jeg mener ikke det er tilstrækkeligt til at sikre god vækst i dansk fiskeopdræt. Dbkg kom som bekendt i slutningen af 80’erne og er senere blevet revideret ad flere omgange. I stedet for konstant at lægge lag på den oprindelige Dbkg, burde man starte på en frisk med at definere de nødvendige regler på dambrugsområdet. Dette skal naturligvis ske med udgangspunkt i at sikre en god og fair balance imellem dambrugerens produktionsvilkår og tilstanden i det omgivende vandmiljø.

Dbkg’s relativ specificerede regler, eksempelvis til indretning af dambrug som MD 3 dambrug som beskrevet i Dansk Akvakulturs seneste høringssvar til Dbkg, begrænser nye og gode tiltag. Et alternativ kunne være at dambrugerne i stedet fik lov til, under friere indretningskrav og med eksisterende viden om renseeffektivitet på dambrug, at indrette sig på deres egen måde. Der findes godt nok i Dbkg § 10, 2 en vis åbning herfor, men muligheden bør tydeliggøres og bringes mere aktivt i spil. Eftersom man har meget viden om effektiviteten af forskellige renseenheder, må der kunne udarbejdes en samlet beregningsmodel, der nogenlunde simpelt kan hjælpe dambrugeren til at designe sit fremtidige dambrug. En sådan ”verificeret” model vil samtidig gøre det nemmere for kommunerne at godkende nye indretninger af dambrugene, end hvis der skal godkendes på baggrund af et mere diffust grundlag efter § 10, 2.  

Udgangspunktet for målopfyldelse i vandmiljøet er, at man overholder udlederkravene, og her er udlederkontrol et godt redskab for de dambrugere der ser denne kontrolform som en mulighed. Problemet er dog, at man stadig er begrænset på fodermængde, selvom det jo er stofudledningen, og ikke fodermængden, der har betydning for vandmiljøet. Her er vi så igen inde ved en central hurdle i reglerne, nemlig at man ikke belønnes for kun at udlede små stofmængder. Tanken om at man ikke må ”fylde op” indenfor sin udledningsramme betyder, at der kun skabes kun ringe incitament til at gøre det miljømæssigt godt. Men selv den øvre værdi for udledninger er jo defineret ud fra en vurdering af, at den kan sikre et godt vandmiljø. Dermed bør det heller ikke i udgangspunktet være et problem for miljøet, at dambrugene udnytter deres rammer. En sådan mulighed kan skabe motivation hos opdrætterne til at rense vandet så godt, at de kan øge foderforbruget. Forudsat man har tilstrækkeligt areal og vand til rådighed til denne forøgelse, er det kun rigtig godt for vores samfund at der bruges mere dansk foder og produceres mange fisk. Med et øget incitament til vandrensning kan der sættes gode innovative løsninger i spil, og det vil yderligere styrke vores viden indenfor feltet. Vi kan arbejde os mere frem imod at styrket opdræt og godt vandmiljø går hånd i hånd.     

En fordel ved rigide regler, eksempelvis krav til enkelte produktionsstørrelser jf. Dbkg bilag 1, er at de kan være nemme at administrere, men dette skal selvfølgelig ikke være en afgørende faktor i erhvervets mulighed for at skabe fremdrift. Der er ikke noget galt med mange og detaljerede regler, forudsat de tjener et godt formål, men det er vanskeligt at se her. Alternativt til det nuværende, kan man basere nye regler på de fornuftigste, centrale dele af eksisterende regler og kombinere disse med få nye, smidige tiltag som kan skabe individuelle løsninger. Individuel indretning og drift af dambrugene begrundes også i, at der er meget stor forskel på renseforanstaltningers effektivitet på de enkelte dambrug, eftersom renseeffektiviteten afhænger af mange faktorer. Selvom dambrugsdrift er en simpel produktionsform, er kompleksiteten i renseforanstaltningerne stor (samspil imellem forskellige bakteriearter, vandkvalitet, temperatur etc.), og vil derfor variere fra dambrug til dambrug. Denne kompleksitet gør det svært med præcision at forudsige udledningstal med modelberegninger. Dette er endnu et argument for at åbne op for mere forsøgsmæssige og friere muligheder, hvor man løbende holder sin drift og indretning op imod konkrete udledningstal, og dermed løbende kan justere driften.   

Som i hele EU går udviklingen i akvakultur i DK desværre stadig alt for langsomt. Mange steder i verden buldrer akvakulturproduktion derudaf, og det er ærgerligt, for i Danmark findes rigtig god viden om både anlægstyper, vandrensning, fisk og foder mm. som vi kan udnytte. Derfor er der behov for grundlæggende nytænkning omkring reguleringen af erhvervet. Der er jo allerede sagt og skrevet meget, men resultaterne viser tydeligt at alt dette er utilstrækkeligt. Lad os skabe noget reel handling der for alvor kan sætte gang i væksten i opdrætserhvervet. Dette kan sagtens kombineres med et godt vandmiljø.